Nytt brev fra Baby-Gadi :0)

Hei mormor – jeg er syk!!!

I hvert fall sier legen min det – jeg kan ikke si at jeg har tenkt over det selv – jeg føler meg ikke akkurat dårlig… Jeg har blærekatarr, sier hun! Der ser dere hvordan det går, da – dere som maser om at jeg skal tisse ute i all slags vær – jeg har sagt hele tiden at det kan umulig være bra for meg!

Som den greie valpen jeg er har jeg virkelig prøvd å være flink den siste uken, men de siste to-tre dagene har det liksom blitt litt ekstra vanskelig å holde seg lenge nok til å rekke ut. Jeg måtte til og med opp og ut natt til fredag en tur for å tisse – og det er en stund siden sist! Tørst har jeg vært også. Så da jeg hadde et stort uhell (stor dam) på gulvet på jobben på fredag (igjen) sjekket Synnøve litt nærmere, og da viste det seg at ikke alt var helt som det skulle – sånn som hun mistenkte. Så nå får jeg tranebærkapsler og noen andre rosa piller, og jeg tror kanskje jeg er litt bedre – jeg er i hvert fall ikke fullt så tørst lenger. Tranebærkapsler skal jeg visst spise en god stund fremover uansett, sier Synnøve, slik at det er mindre sjanse for at jeg blir dårlig igjen – det er lenge igjen av vinteren enda! Usj! De kapslene er ganske store og smaker ikke noe godt, men Synnøve bare dytter dem ned i halsen på meg – nesten ned i magesekken tror jeg, så da spiller det visst ingen rolle hvordan de smaker… De rosa pillene er litt bedre – de smaker litt merkelig de også, men hvis jeg vet jeg får en godbit rett etterpå er det greit – da kan jeg bare svelge dem ned ganske raskt.


Det har jo vært kaldt denne uka, da – det har variert fra 5 til 17 kuldegrader, så det er kanskje ikke noe rart at en liten valp med lite hår får blærekatarr… De siste dagene har vi derfor ikke gjort så mye utendørs, og spesielt ikke etter at Synnøve oppdaget at jeg ikke var helt i orden. I går, lørdag, var derfor ganske kjedelig – vi var bare inne og hjemme, så jeg måtte finne på mesteparten av moroa selv. Heldigvis har jeg Oona å tygge/henge litt på, og hun sier jo ingenting selv om det visst blir små hull og hevelser i huden hennes etter de spisse tennene som jeg fortsatt har igjen… Det verste som skjedde var at jeg måtte dusje og pusse tenner – man kunne nesten tro jeg skulle på fest eller julebord, men det var ikke tilfellet..! Det var ikke spesielt morsomt – særlig det der med å ha en børste i munnen syntes jeg var et ganske merkelig konsept, men det gikk litt bedre da jeg fikk tygge på den som samtidig som Synnøve børstet litt. Jeg prøvde også å si at det kunne umulig være lurt for meg å dusje siden jeg var syk, men Synnøve mente at det spilte ingen rolle siden det var varmt inne her og jeg tørket fort etter grundig frottering, så da var det bare å stå til… Dusjkabinettet er jeg jo godt kjent med fra før – er inne der mange ganger om dagen – også etter at jeg dusjet i dag. Ganske spennende å være inni der, og nå har jeg funnet ut hvordan man åpner skyvedøren der også, så da kan jeg gå inn og ut som jeg vil selv om Synnøve lukker igjen døra. Jeg synes bare ikke det var nødvendig å sprute slik med vannet over hele meg, men som sagt, Synnøve skal jo alltid bestemme og ha det slik hun vil så det var visst ikke til å unngå at jeg ble våt… Heldigvis hadde hun rett i det der med at jeg ble fort tørr igjen, så da gikk det ganske bra likevel.


I dag har vi også vært mest innendørs – vi var bare en rask tur i skogen så
vi alle skulle få løpt av oss litt energi… Det var ikke så veldig kaldt i skogen, jeg kledde godt på meg og løp i full fart mesteparten av tiden, så jeg ble ikke kald. Det var skikkelig godt å få komme ut og løpe og løpe, for det var enda mer kjedelig her hjemme i dag! Nå løper jeg mye fortere enn før, og klarer nesten å henge med Oona og Serwa – med mindre de virkelig legger inn høygiret, da… Men det kommer nok en dag hvor jeg løper like fort som dem! Jeg har blitt mye flinkere til å klatre opp og ned skråninger og berg også – beina mine gjør liksom mer som jeg vil nå – før hadde de en tendens til bare å være i veien på en måte… Det er riktignok en god stund til jeg har så kontroll på kroppen som Oona, men jeg skal fortsette å trene!


Tidligere denne uka har vi jobbet hver dag som vanlig – jeg har hilst på masse mennesker og noen hunder – bl.a. lekt litt med en norwich terrier og en amerikansk cocker spaniel – begge like gammel som meg eller litt yngre.


Flere av slektningene våre fra Ilseng har også vært innom, men jeg fikk ikke
hilse på dem fordi et par av dem har visst hostet litt i det siste og Synnøve sa at jeg kan godt bli litt eldre før jeg får kennelhoste…(?) Jeg snakket bare litt med ”oldemor” Mette, og det var jo koselig. Det nye på jobben, som jeg ikke er så begeistret for, er at det hender jeg blir stengt i et bur bak disken, mens de andre slipper! Det skjer bl.a. når jeg og hun Shih Tzuen prøver å ha det litt moro mens vi likevel er bak disken der og ingenting skjer. Oona og Serwa blir riktignok litt sure, og spesielt Oona begynner å kjefte på oss for at vi skal være rolige. Det i seg selv er jo egentlig ikke noe å bry seg om – hun følger jo ikke opp kjeftinga med noen konsekvenser uansett, men Synnøve mener det blir så bråkete – og da er det jeg som må lide for det og sitte i bur – og ikke Oona som faktisk er den som bråker!! Andre ganger må jeg sitte i buret bare fordi jeg ikke har giddet å bare sitte bak disken der, men har hoppet over sperringen og går rundt på venterommet for å sjekke om alt fôret og andre ting er på plass, om det er noe det er tomt for, osv., og ikke minst snakker jeg med kunder/mennesker/dyr som kommer innom. Kundebehandling kaller jeg det, men nei da – det er visst ikke lov!? Vel, da får de ikke skylde på meg om noen føler at de ikke fikk tilstrekkelig oppmerksomhet når de var innom, så lenge jeg var stuet bort i et bur!


På tirsdag var vi som vanlig på hundetrening – det var ikke så mange kuldegrader da, jeg brukte vinterjakke og hadde med meg teppe + var ofte
innom den varme bilen så jeg ble egentlig ikke så veldig kald - jeg vet ikke i hvor stor grad det evt. hadde noen innvirkning på urinveisinfeksjonen min.


Det skal visst bli kaldere neste uke, så da får vi se hva det blir til med
hundetreningen – det er mulig vi trener inne i et parkeringshus. Vi trente
på sånne vanlige ting – sitt, dekk, stå, bli, og sånn. Jeg er visst veldig
flink – jeg klarte til og med å bli sittende i noe som heter ”felles sitt”
med de andre hundene (som alle er eldre enn meg – jeg satt på teppe) selv om Synnøve gikk litt unna, og det er kun tredje treningen jeg er på, altså!
Eneste gangen det ble litt vanskelig var da hunden som satt ved siden av meg
ble ropt inn til føreren sin – da var det visst meningen at jeg skulle bli igjen, men det var ikke så lett å huske! Imidlertid var Synnøve forberedt på det, og tråkket på båndet mitt så jeg kom ikke så langt. Det var greit, sa Synnøve – det var ikke annet å forvente at jeg glemte meg litt, men samtidig må jeg trene på det så kanskje jeg husker det til en annen gang! En annen ting som også er litt vanskelig er å gå ved siden av Synnøve og se opp på henne, og ikke se hvor jeg går eller hva de andre hundene driver med. Men det skal vi også trene mer på så da får jeg det nok til, sier Synnøve. På jobben har jeg også trent litt med Hanne som vi jobber sammen med – vi trener på at jeg skal bære gafler (i skaftet) og andre ting av metall for det er visst noen hunder som synes det er litt ekkelt. Det synes ikke jeg – jeg har tidligere hatt både skrutrekker og nøkler i munnen, jeg – og ikke minst har jeg båret brusbokser rundt i huset! Apropos brusbokser – vet du at de lager en artig pfffff-lyd hvis man skulle komme til å lage et hull i dem?! Og så spruter det ut noe væske som smaker ganske godt… Det har bare skjedd én gang, da – for etter det ble brusboksene flyttet slik at jeg ikke fikk tak i dem mer…


På fredag veide jeg forresten 19 kg, så jeg har vokst litt denne uken også…
De menneskene som vi trener sammen med på tirsdager er like overrasket hver gang over hvor mye jeg har forandret meg siden de så meg en uke tidligere…! Jeg tenker ikke akkurat over det selv – annet enn at det er ganske praktisk å bli lengre/høyere for da er det for eksempel lettere å hoppe opp i sofaen/bilen, og ikke minst rekker man lenger inn på benker og bord dersom
det er noe man skal ha tak i der… Det er liksom greit når man kan ordne mest
mulig selv...!


Bildene denne gang er både fra lek og avslapping. Et par av dem er fra forrige søndag da vi var hos mormor Eva på ettermiddagen. Ett er også av meg og Roomba - støvsugeren - den er kul, altså! Man kan stå på den, og plutselig lager den rare lyder, begynner å snakke eller durer bortover gulvet - og den forandrer retning hvis man er bortpå den. Artig!


Har mamma Diva fått tak i den musa? Synnøve håper at jeg aldri trenger å
lære meg å drepe mus - selv om det kan være en nyttig egenskap - hun vilabsolutt ikke ha mus inne i huset her (men det har visst skjedd)...
Fortsett å fyre der ute i skogen - det gjør vi også!


Hils til alle!
Stor slafs fra

Baby-Gadi

Kira og Daffy har vært med mamma på skolen :)

Hej

Kira har inte någon urinvägsinfektion, Hon är mycket bättre med kissandet.
Kira har varit med mig till Kvänum på till min skola, Jag utbildar mig ju till hundfysioterapeut så tre dagar i skolbänken har hon upplevt. Vi bor i hop med alla elever i ett hus där alla hundarna (9st) går ihop hela tiden. Har gått jättebra! Hon tyckte att dom 3 leonbergerna, flatcoted retrivern och dobbermannen var läskiga i början men hon blev van och kunde leka med dom innan vi åkte hem. Hennes nya kompisar består av en svart schefer valp (10 v), en Jackrussel terrier, en Flatte, en dobber, 3 st leonberger. + massa nya människor och burträning i klassrummet.
Hon skötte sig perfekt, jätte nöjd med henne. Hon och Daffy har sovit tillsammans med mig i en stor säng hela veckan. Kira låg gärna på armen under täcket ;) MYS!

Ha det gott
Kramar
Therese

Her kommer en hilsen fra Hera og familie :)

Hej Berit & Co...

Här kommer lite om Hera..!! Vilken underbar hund hon är, hon är så snäll och duktig. Hon är helt torr på nätterna å det händer en olycka ibland på dagen men annars så går det jätte bra.Hon lyssnar bra och söker ögonkontakt när vi är ute, vi tränar just nu på att gå bra i koppel å det är väll inte super roligt alla gånger att behöva ha det på men ju mer vi är ute och tränar ju bättre går det.

Det går bra med barnen, Adela är jätte duktig med henne å de gillar verkligen varandra.Sen har hon ett gott öga till Elsa då hon sitter å äter pga att hon tappar mat så det är en bit som vi jobbar hårt på inne att inte vara där å äta på golvet utan vara på sin plats. Vi brukar åka till ett ställe där det är stora öppna ytor där hon verkligen kan leka av sig å även få lite träning, har provat att gömma mig några gånger och hon kommer alltid å letar efter mig så det känns jätte skönt att hon börjar förstå att det är hon som ska ha koll på mig å inte tvärs om.  Hera har testat Annica en del så Annica fick ta tag i henne å tala om för henne att hon ska lyssna och att när inte husse är hemma så är det matte som bestämmer. Har fått snö nu här i Karlskoga å det är toppen att busa i och att äta.. Hon har en kompis som heter Onyx som hon leker med ibland å det går bra.

När det kommer folk på besök så blir hon väldigt glad å ska hälsa men sen så är det bra och oftast så går hon å lägger sig på sin plats och slappnar av.
Ikväll så tappade Hera sin första tand en av framtänderna :)...

 Med vänliga hälsningar Johan, Annica, Adela, Elsa, Hera

Hilsen fra Asima :0)

Hej Berit

Så er der en hilsen fra Danmark. Her går det rigtig godt. Asima er virkelig faldet godt til, og vi er meget glade for hende. Hun er ved at være en rigtig stor pige. Hun vejer næsten 16 kg. Vi har meget travl med at socialisere hende. Asima er med rigtig mange steder. Hun har været med på dyrehospitalet på arbejde, hvor hun hilste på mange hunde, så har hun været med inde på gådagen i Esbjerg hvor hun hilste på rigtig mange mennesker. Endvidere har hun været med på rideskolen og set alle hestene og ikke mindst i hundeskoven. Hundeskoven er er et indhegnet område inde midt i en stor skov, hvor hundene må gå løse, og hvor der kommer rigtig mange hunde. Asima har været rigtig god til at møde andre hunde og lege med dem. Første dag vi var der mødte hun 15 andre hunde og det gik rigtig godt og hun fik en god oplevelse. Som du kan se på billedet blev Asima gode venne med en Grand Danois på 8 måneder som hed Ludvig. De legede rigtig godt sammen. Så hun er rigtig god til at kommunikere med andre hunde - dejlig :-)

Samtidig er Asima meget glade for vores katte og får, men vil også gerne løbe efter dem, men det arbejder vi på at vænne hende af med. Hun er rigtig god og hurtig til at lære nye øvelser og går ganske flot i line med sele på. Hun er næsten renlig. Hun er god til at være alene hjemme og ødelægger ikke noget. Alle som hun møder synes hun er en fantastisk hund. Hun elsker at gå på opdagelse i naturen her på vores ejendom og have næsen i jorden hele tiden for at finde nye dufte. Så Asima er faldet rigtig godt til i Danmark og har det godt. Tænk at hun allerede har boet her i 1 måned. Hun tager også børnene rigtig flot. Hun har fået et dækken, da Asima tit synes at der er kold i Danmark.

Håber det går rigtig godt med resten af kuldet.

Venlig hilsen
Asima + familie

Brev fra Baby-Gadi og mammaen hennes Synnøve...jeg ler og ler og ler......

Hei på deg igjen, mormor!

Nå har det gått en uke til, og jeg har vokst enda mer – på fredag veide jeg
17,5 kg! Jeg ser dere har fått snø i Sverige også – det var da en trøst, så
det ikke bare er her det er kaldt og ekkelt på bakken. Jo’a – snø kan spises
det, men det er nesten det eneste morsomme med det også… Man blir veldig
kald på labbene av å være ute i det. I går var vi en liten tur på et jorde
for å løpe litt, og enda jeg løp mye og så fort jeg kunne, ble jeg så kald at jeg måtte låne jakka til Oona – hun brukte den ikke selv. Jeg prøver hardt å skjerpe meg og huske det der med at jeg skal gå ut på don – jeg gjør så godt jeg kan nå, altså – men av og til går det litt galt likevel. Hvis jeg er veldig opptatt med noe – rydde, leke, osv. – da hender det at jeg plutselig kjenner at jeg må tisse, og det kommer så fort at verken jeg eller Synnøve rekker å løpe ut. Og som kjent – må man så må man…

Hvis jeg har litt mer tid på meg, da går jeg til døren og dytter på den med
labben for å si til Synnøve at nå må jeg ut. Så jeg har blitt flinkere –
fredag kveld var det ned i 15 minusgrader her, likevel var jeg ute flere
ganger for å tisse, og det var ikke spesielt gøy, altså!

Jeg er også i ferd med å bytte ut tennene mine – enda jeg var egentlig
ganske fornøyd med de jeg hadde. Akkurat nå mangler jeg de midterste fortennene mine, så Synnøve sier jeg burde lære meg å plystre! Alle andre
gleder seg visst til jeg får et fullt sett med de nye tennene – Synnøve har
til og med truet med å bruke slik rasp man bruker på hestetenner for å runde
av melketennene mine hvis jeg ikke fikk nye snart! Sånn sett er det bra at
de nye har begynt å komme frem – jeg har vært med og sett på hester som har fått det gjort, og jeg synes ikke det så noe morsomt ut… Men jeg fikk ikke
sett så mye heller, da – for jeg og Serwa måtte være mest i et tomt hestebur, eller boks heter det visst der hester bor. Det var ganske kjedelig, men vi fant da litt god hestebæsj å spise mens vi ventet!


Denne tirsdagen var det hundetrening igjen – da trente jeg masse på sitt,dekk, stå og bli – hadde med teppe og hadde på meg lånt vinterjakke, så da var det ikke noe problem å bli liggende/sittende og jeg var veldig flink, sa
Synnøve. Vi trente også litt på det der med at det visstnok ikke er lov å dra i båndet – det skjønner jeg ikke helt vitsen med, for Synnøve går jo så
tregt så hvordan skal jeg få henne til å gå fortere hvis det ikke er lov å
dra henne med? Bortsett fra det siste der, så synes jeg hundetreninga er ganske morsom – bare så dumt at jeg må bytte på med Oona (eller andre ganger Serwa) – det blir litt kjedelig å vente i bilen (det synes Oona også), men det er visst viktig med mange pauser på min alder…


Synnøve har hatt litt problemer med bilen et par dager denne uka, så derfor
har vi ikke fått gjort så veldig mye annet etter jobb. Greit nok – alltid noe å finne på hjemme her – i hvert fall hvis det enda hadde blitt satt pris
på at man viser litt initiativ… På jobben denne uka traff jeg bl.a. to pyrineervalper – de var jo litt morsomme, men samtidig var de jammen ganske
trege og klønete også. Greit nok at de var litegrann yngre enn meg, men det
må da kunne være mulig å få med seg kroppen og beina for det?! Den der Shih
Tzuen overrasket meg forresten litt denne uka – hun kan jammen bli sint på ordentlig! Plutselig fikk hun for seg at hun skulle ta en etterkontroll på en sånn Kong som jeg tidligere hadde fått lov å slikke leverpostei og godbiter ut av, så den tok hun med seg i senga. Jeg mente jeg hadde tømt den ordentlig, men da hun ble så ivrig på å ta den ble jeg litt usikker så jeg ville gjerne ha den tilbake for å sjekke én gang til, men da ble hun sint, gitt!! Så det endte med at hun bare måtte få lov til å holde på med den til hun ble ferdig… Det samme skjedde neste dag da Serwa fikk tak i kongen – hun ville heller ikke dele med meg – hjalp ikke å bjeffe eller noen ting, så da måtte jeg bare gi meg da også..


Lørdager og søndager er egentlig veldig ålreite dager det også. Da har vi
god tid, og hvis jeg er heldig – og ikke maser – får jeg lov til å komme ut av buret på morgenen og sove videre i senga sammen med Synnøve og Oona – og det er så godt! Da kan jeg bare sove og sove – helt til Oona synes det er nok og mener vi bør stå opp for å spise frokost. Senere på dagen driver Synnøve med litt forskjellig i huset, og det er da jeg mener det må være godt å få litt hjelp – av meg! I går, for eksempel, syntes jeg det var på tide og rydde på stuebordet – for å få best oversikt over situasjonen og få sortert papirer og andre ting som ligger og flyter tenkte jeg det var like greit at jeg gikk og stilte meg oppå selve bordet (via sofaen)! Men Synnøve likte visst ikke den fremgangsmåten – så hun ble ganske sur da hun kom inn i stua igjen og oppdaget hva jeg drev med, så da var det bare å gå ned – dvs. jeg ble visst lempet ganske prompte ned på gulvet… (Jeg kan ikke skjønne hva som var så galt med det – etter hva jeg har hørt gjorde grandtante Oona det samme da hun var på min alder, så det er da ikke bare meg…?! Dessuten er det jo ikke som om jeg ikke allerede vet hva som er på det bordet – jeg har jo vært oppom der med forbeina noen ganger når jeg har hentet ned fjernkontrollen til TVn for å se om det er noe mer spennende å se på på andre kanaler mens Synnøve likevel ikke er på stua…)

Nå har jeg endelig hilst på den andre mormora mi også - Eva heter hun – hun
har kommet tilbake fra det Spania-stedet. Vi slapp forresten å hente henne
på Gardermoen – hun rakk toget likevel, noe som egentlig ikke var etter planen - da måtte vi bare hente henne på Stange stasjon, og der var det ikke så mange rare mennesker så sent på natta. Hun virker veldig grei hun også,så jeg liker henne – jeg regner med at hun liker meg også – hvem gjør jo ikke det? Og dessuten hadde jeg jo lagt igjen et par små velkomst-overraskelser av forskjellig slag på gulvet hjemme hos henne da vi var innom en snartur tidligere den dagen hun kom hjem. Det hadde ikke Synnøve sett… Hi hi! Det betyr også at Serwa og Inka ikke har vært her hos oss så mye på kveldene/nettene denne siste uka, men jeg ser dem jo ofte likevel, da. De er visst veldig fornøyde med å bo hjemme igjen – enda mer enn de pleier å være, for der er det visst så stille og rolig i forhold til her… (Dvs. dødsens kjedelig, tipper jeg…) Det har også ført til at Oona gidder å bruke litt mer tid på meg, og leker mer med meg hjemme her. Hun kan fortsatt være streng innimellom, men samtidig er hun veldig tålmodig – egentlig alt for tålmodig, sier Synnøve – hun er jo tross alt søster til min tålmodige bestefar… (Det siste der vet jeg ingenting om – jeg har ikke møtt den gammel'n – enda.)


Sender med noen bilder denne gangen også - noen av meg og Oona - og så et
hvor du ser at jeg jobber på PCn selv - trenger ingen påholden penn, jeg!
Også tar jeg med et der jeg og Elle (Elefant) slapper av i buret på stua.
Synnøve synes fortsatt at jeg skal trene mer på å ligge i bur til andre
tider enn på natta - og så husket hun at hun hadde et stoffbur som vi kunne
ha på stua, så da kan jeg ligge der innimellom og slipper å være alene på soverommet - mange meter unna der de andre er. Det er ikke alltid det er ledig, da - for Oona syntes visst også det var en god idé...
Håper dere har det bra og fyrer godt så dere holder dere varme der på
Gullåsen!
Hilser fra alle her!
Stor slafs fra Baby-Gadi

Allis i från H-kullen bor på Oaxen Skärgårdrestaurant:0)

“Nu är det helg och tid för återhämtning.. ”

Kolla Decibel's egen blogg linkat her på bloggen:)

Themba og hans mamma Kerstin har vært nede og inspisert sjøen o))

Hej!

Allt är fortfarande bra här.

Skickar några bilder från när jag och Themba var nere vid en båtbrygga och på stranden. Tänkte att när han såg den stora sjön att han skulle bli lite förundrad och stå stilla så jag kunde ta några bra bilder, men inte då. Han racade runt och stannade bara för att undersöka olika lukter och föremål. Hade inte en tanke på att någon av oss skulle gå ut på den hala, lutande och rangliga bryggan, men Themba sprang direkt ut på den innan jag hann hindra honom.

Hade jag ropat på honom så hade han förmodligen halkat och ramlat i på tillbakavägen. Så jag stod bara stilla och tyst och tog ett kort. Han gick lugnt tillbaka till stranden när han tittat klart så då slapp jag ta årets första bad för att hämta honom om han ramlat i vattnet. *S*


Hade inte heller en tanke på att när han gick bakom en uppallad upochnervänd mindre båt att när jag ropade på honom att han inte skulle ta samma väg tillbaka utan till min häpnad tog ett stort hopp upp på den, landade på magen och kravlade sig över den....Han växer så det knakar och tänder tappas och nya kommer. Inte helt rumsren ännu, det blir någon pöl inne ibland när vi inte är tillräckligt uppmärksammma. Det tar vi med ro, det kommer med åldern när han kan hålla sig.
Kram Kerstin

En hilsen fra Max's og hans familie:o)

Hej Berit!

Vill bara säga vad fint ni har gjort den nya bloggen! Det är så kul att läsa om de andra valparna och se bilder.

Fint!!

Allt är bara bra här. Max är verkligen världens finaste och goaste valp och det tycker inte bara vi! Han får så mycket beröm när vi är på promenad.


Stor kram på dig och hoppas att allt är väl med dig och din flock.

Puss fån en somnig Max och C.

Brev fra Ines matte o)

Hej Berit!

Här är allt bara bra. Ines som tidigare sovit väldigt mycket om dagarna börjar nu bli mer vaken, precis som det ska vara alltså. Hon börjar också bli rumsren, springer och krafsar på dörren när hon är nödig och det händer bara en olycka inomhus någon gång ibland, hon är jätteduktig. Jag vägde henne igår och hon vägde 13.5 kg, hon ser lite tunn ut och jag frågade om det när vi var till veterinären för 12-veckors vaccin men han tyckte inte att hon var för mager så då är det väl ok antar jag.

Jag ska också börja ge henne lite välling. Jag kände igenom Ines tänder efter att ha läst om Maximus och hennes framtänder är helt lösa, och hon har varit hopplös idag, bara gått runt och gnagt på saker så det förklarar ju saken. Bra med din blogg där man kan läsa om de andra syskonen. Vi tycker att vi har fått världens goaste hund ska du veta, vi är så glada över henne.

Förra veckan försökte vi ta några uppställda bilder men hjälp vad svårt det var, jag tror att vi hade för gott godis för hon blev helvild. Det blev iaf en där det syns skapligt hur hon ser ut i kroppen. Jag skickar med några fler bilder också från förra veckan och från idag ute i snön. Hoppas att allt är bra med er på Gullåsen, vi hörs snart, kramar från Ines med familj.